Francis Hegerty
Francis Hegerty | |
---|---|
Personlig information | |
Kæle/øgenavn | Heggers |
Født | 22. september 1982 (41 år) Canberra, Australian Capital Territory, Australien |
Højde | 187 cm |
Vægt | 95 kg |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | St. Joseph's College |
Beskæftigelse | Roer |
Deltog i | roning ved sommer-OL 2012 – mændenes otter, roning ved sommer-OL 2008 - mændenes firer uden styrmand |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Francis Hegerty (født 22. september 1982 i Canberra) er en australsk tidligere roer.
Hegerty begyndte sin karriere i otter, som han ved U/23-VM i 2002 og 2003 blev henholdsvis nummer fire og tre. Efter nogle års pause fra international rosport var han tilbage i 2006, denne gang i firer uden styrmand, som med varierende besætninger klarede sig mindre godt i de næste par år.[1]
Resultaterne blev bedre, da han i OL-året 2008 blev sat sammen med Matt Ryan, James Marburg og Cameron McKenzie-McHarg. Vedlegene i Beijing vandt australierne deres indledende heat og blev nummer to i semifinalen, slået af den britiske båd. I finalen gentog dette sig: Briterne vandt guld med et pænt forspring, mens australierne sikrede sig sølv på andenpladsen ligeledes et pænt stykke foran Frankrig på tredjepladsen.[2]
Fra VM i 2010 var han tilbage i otteren, hvor australierne vandt VM-bronze, mens de året efter blev nummer fire ved VM, og ved OL 2012 i London opnåede de en sjetteplads. Hegerty indstillede sin internationale karriere efter OL 2012.[1]
OL-medaljer[redigér | rediger kildetekst]
- 2008: Sølv i firer uden styrmand
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b Francis Hegerty, worldrowing.com, arkiveret fra originalen 9. januar 2021, hentet 21. maj 2021
- ^ Coxless Fours, Men, olympedia.org, hentet 20. maj 2021
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Francis Hegertys profil på Olympics.com (engelsk)
- Francis Hegertys profil på Olympic.org (arkiveret) (engelsk)
- Francis Hegertys profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Francis Hegertys profil på Olympedia (engelsk)
- Francis Hegertys profil hos Australiens Olympiske Komité (engelsk)
- Francis Hegertys profil på FISA (engelsk)